Ride- og kørespor i Himmerland er en arbejdsgruppe under Dansk Islandshesteforening og Dansk Rideforbund - støttet af Friluftsrådet

Islandsk hest

startside

Ride- og kørespor
 
Takt og tone til hest

Sikker ridning i naturen

Referater mm.

Gode links

Kontakt

Gæstebog


 

Til print
hent PDF- udgave af:

Folder
Kort ridesporet (1MB)
 

Ride- og kørespor i Himmerland:
Rold Skov - vandmiljøer og gravhøje


Møde på Rold-sporet1 dags tur på 18 km

Sporet fører dig gennem hjertet af Rold Skov, fra Store Økssø i syd til Lille Blåkilde i nord. Turen går forbi søer og moser, kilder og væld - og du oplever måske historiens sus fra de mange gravhøje, hulveje og andre fortidsminder.

 


Folder og kort til turen

Klik her og hent en folder (512 KB) og et kort over sporet i det printvenlige PDF- format: Ridesporet (1 MB). PDF-formatet kan læses og udskrives med det gratis program Acrobat Reader, der kan hentes her. Forslag: Udskriv kortet på folderens bagside. Ved ændringer af sporets status - hent en opdateret udgave. OBS: Køresporet er pt. under revision og er ikke tilgængeligt!
 
Under afsnittet "Oplevelser på sporet" kan du læse meget mere om, hvad turen byder på. Hele siden her findes i en
  printvenlig pdf-udgave.


Generelle oplysninger

Du kan læse en detaljeret beskrivelse af ridesporets forløb og få en række praktiske oplysninger på Dansk Islandshesteforenings hjemmeside. Ridesporet går gennem Buderupholm Statsskovdistrikts del af Rold Skov. Enkelte steder går sporet ad stier og skovspor, som ikke er vist på folderens kort (Kort- og matrikelstyrelsens 4-cm kort). Hvis du føler dig usikker, kan du finde (og printe) disse spor på Statsskovdistriktets skovkort. Rold skov er en stor skov - så måske var det en ide med et kompas i bagagen?

Køresporet viser en række forskellige tur-muligheder i samme område, godkendt til kørsel med hestevogn.
  
Statsskovdistriktet er en offentlig skov, og der er i øvrigt
fri ridning overalt i den nordlige del af skoven. Syd for en linie ca. gennem Mosskovgård ønskes ridning generelt begrænset til de med gul hestesko afmærkede spor, bl.a. af hensyn til kronvildtet. Ridning på Rold-vandmiljøsporets sydligste del er dog naturligvis tilladt. Grænsen for fri ridning er vist på kortene.

Rold-vandmiljøsporet er på ca. 18 km. Efter behov kan turen forlænges mod syd på Arden sporet, som er på omkring 16 km. Arden sporet er afmærket med gule hestesko og løber i forlængelse af Rold sporet øst for Mosskovpavillonen. Kontakt med Ardensporet tillige ved hestebadestedet og mod vest. En alternativ rute til Arden ligeledes øst for jernbanen gennem Lindenborg skovdistrikt er markeret rød/hvid. Denne rute er p.t. forbeholdt Arden Sports Rideklub.

Se billeder fra indvielsen af Roldsporet d. 6. oktober 2002.


Praktiske oplysninger og kontakter

Rold Heste-ophold tilbyder billig "opstaldning" af din/Jeres heste på gode nyindhegnede græsfolde fra 1.maj til 15. oktober. Opsyn med hestene flere gange dagligt. Der er mulighed for overnatning for dig/jer på Hotel Rold Storkro/ Rebild Vandrehjem samt Safari Camping. Der kan efter aftale og i begrænset omfang tilbydes at slå telt op på græsset hos os. Rold Heste-ophold tilbyder benyttelse af køleskab, grill/bålplads og udendørs siddepladser ved bækken under en pavillion. Se www.rold-hesteophold.dk


BregnesøenOplevelser på sporet - numrene i parentes henviser til folderens kort.

Umiddelbart efter turens start træffer du den idylliske Bregnesø (1) med blomstrende åkander, omgivet af mose med kæruld, hedelyng, klokkelyng, blåbær, revling, tyttebær og pors. Skovdistriktet har de senere år gjort en stor indsats for at pleje de relativt få vådområder i skoven. Bl.a. er flere moser, som tidligere var tilplantet med sitkagran blevet ryddet og genskabt som lysåben mose.

  

Sporet i granskoven
Rold Skov
er i dag primært en nåleskov. Den sandede og grusede morænejord sammen med en høj nedbør bevirker, at nåletræerne her har et af landets allerbedste voksesteder. Skoven er kendt for sine store, tætte bevoksninger af gammel graner. Rødgranen er dominerende, men også imponerende bevoksninger af douglasgran, sitkagran, nobilis og grandis præger skoven.



Ravnkilde


Besøget hos de to kilder Lille Blåkilde (4) og Ravnkilde (9) er turens højdepunkt. Ravnkilde er nok den mest spændende, fordi sporet passerer kilden gennem det gamle vadested med udsigt til kildefeltets mange små vandstrømme. Kilden er fredet og der må hverken rides eller på anden vis ske færdsel i kildefeltet. Vest for vadestedet har kilden i 1996 fået et nyt forløb og finder  nu selv vej ned over engen på vej mod Lindenborg Å.
Læs mere om kilderne ved foden af Rebild bakker.
 

Gravlev kirke i Lindenborg ådalSporet følger på en lang strækning foden af bakkerne gennem Lindenborg ådal, hvor der er en enestående udsigt til f.eks. Gravlev kirke og den genskabte Gravlev sø (8) med et rigt fugleliv. Store flokke af forskellige ænder ses i søen og med lidt held kan kærhøgen opleves tumle sig lavt over engene. I maj og juni sætter de mange nattergale i ådalens krat lyd på turen. Er der brug for ekstra overblik, giver en afstikker op i Pallisdal (10) mulighed for det helt store vue over ådalen og Rebild bakker.


Lars Kærs hus i Rebild BakkerDen navnkundige krybskytte Lars Kjærs Hus (11) ligger ved foden af Rebild Bakker, og er i dag indrettet som mindestue for krybskytten og hans hustru, spåkonen Marie. Lars Kjær var på trods af sine ulovligheder en agtet mand på egnen. Han havde ry for at have et imponerende kendskab til vildtet og dets vaner, og det gjorde ham i stand til at komme byttet -ofte kronvildt - på nært skudhold.

Rebild Bakker er såkaldte "falske bakker", idet de udgør kanten af det bagved liggende morænelandskab mod ådalen, furet af smeltevandet lige efter istiden. Netop ved Lars Kjærs hus ses i bakkerne flade terrasser i flere niveauer. Lige efter istiden lå en mægtig isblok i ådalen og stemmede op for vandet, som dannede en langstrakt sø mellem bakken og isblokken. Sand og ler aflejredes på søbunden og dannede efter blokkens afsmeltning terrasser i flere nivauer i takt med at vandstanden sank.

 
Kovrsbækken
Sporets løber op gennem Stendalen langs Kovadsbækken (12).   Dalbunden og dens sider er eet stort kildefelt, hvor hundredevis af bittesmå vandstrømme trænger frem fra undergrundens kalklag og samles i den hurtigt strømmende bæk. Neden for Lars Kjærs hus ses en jordvold i engen, hvor bækken engang har drevet Kogers Mølle. Betonbroen over bækken i nærheden er af nyere dato, men nok så interessant, den er nemlig en akvædukt, der ledte en del af bækkens vand over til et vidtforgrenet kanalsystem - et engvandingsanlæg på bækkens modsatte side. Fra bakkerne bag Lars Kærs hus kan man i lav eftermiddagssol tydelig se resterne af de mange kanaler. 


Store Økssø (18) passeres på sporets sydligste del. Som noget specielt er her mulighed for hestebadning - dog næppe på en kølig efterårsdag. Søen er Rold skov's næststørste, 33 ha med en maximal dybde på 8 meter. Store Økssø er en ægte skovsø, omgivet af skov og mose. Den er næringsfattig og sur og vandet er farvet brunt af opløste humusstoffer. Da søen er statsejet, er her frit fiskeri. Aborre og ål er de almindeligste fiskearter. Søen tiltrækker mange fugle, bl.a. kan man i træktiden opleve store flokke af hvinænder. Er man heldig, kan man her opleve fiskeørnen styrtdykke på jagt efter bytte.

Parti fra UrskovenAndre seværdigheder nævnt i folderen:
Kobberkrogs mose (2) - idyllisk lille skovsø.
"Vaskepladsen" (3) - brolagt (tilgroet) plads ved lille vandhul, brugt som vaskeplads.
Hærvejen (5) - gammel vejkrydsning af Gravlevdalen, hulveje i skoven (6) øst for dalen leder til resterne af gammel vejdæmning over ådalen lige syd for nuværende gangbro over åen.
Sibjergbøgene (7) - ekstremt vindformede bøge på skråningen udenfor skoven. Sibjerg = "Bjerget ved søen", søen er Gravlev sø (8), som efter 60 - 70 år som landbrugsjord er ved at genopstå vha. et naturgenopretningsprojekt.
Gravlev Mosegyde (13) - del af gammel hulvej på tværs af Stendalen

Gruppen Ride- og kørespor i Himmerland
Kontaktperson: Randi Stub Petersen,  info@ridesporhimmerland.dk
Senest opdateret 28. januar 2008                      Redaktion Naturturist                   Skriv til Webmaster